-

 

 

 

 

 

 

 

Center for dialektisk adfærdsterapi

Dialektisk adfærdsterapi vinder indpas i det psykiatriske behandlingssystem og i det danske døgninstitutionsmiljø, fordi den giver gode behandlingsresultater overfor klienter med mange indlæggelsesdage, misbrug, selvskade, spiseforstyrrelser og selvmordsadfærd.

Dialektisk adfærdsterapi har vist at være effektiv til selvmordsforebyggelse, misbrugsbehandling, behandling af spiseforstyrrelser og behandling af unge enten ambulant eller unge, der bor på døgninstitutioner og har brug for meget støtte.

Hvad er dialektisk adfærdsterapi?

Dialektisk adfærdsterapi er en evidensbaseret behandling rettet mod klienter med personlighedsforstyrrelser. Behandlingen er udviklet af professor Marsha Linehan fra USA. Hun udviklede terapien til at hjælpe klienter, der havde suicidaladfærd og selvskade. Det viser sig, at behandlingen har god evidens i forhold til andre patientgrupper,der har  Axis I og II vanskeligheder i ICD 10. De har ofte andre store problemer som selvskade, spiseforstyrrelser, aggression, misbrug og depression.

Dialektisk adfærdsterapi (DAT) vinder indpas i den nordiske psykiatri, fordi behandlingen giver nye muligheder, der ikke endnu er blevet integreret i andre behandlingsformer. DAT integrerer traditionelle løsningsorienterede strategier fra adfærdsterapi og acceptstrategier udviklet fra mindfulness og andre ikke-traditionelle tilgange i psykoterapi. Dialektikken i DAT er at integrere forandring og accept i behandlingen af klienter, der har store vanskeligheder med at regulere stærke følelser og dysfunktionel adfærd, der hæmmer et meningsfuldt liv. 

Dialektisk adfærdsterapi består af ugentlig individuel terapi, en færdighedstræningsgruppe og en krisetelefon. 

I færdighedstræningsgruppen lærer klienter nye færdigheder inden for fire forskellige områder:

   Opmærksomhedstræning (mindfulness) lærer klienterne at identificere, acceptere og forholde sig til de signaler og behov, som kommer indefra. Klienternes nærvær i nutiden trænes.

·        Krisefærdighedstræningen lærer klienterne at identificere og udholde vanskeligheder, følelser, tanker uro og ydre kriser uden at forværre situationen eller undvige disse følelser ved at sulte sig, selvskade eller suicidal adfærd.

·        Følelsesregulering lærer klienterne at identificere og regulere positive og negative følelser og ikke at lade sig styre af tristhed, angst, skam og skyld.

·        Relationsfærdigheder øger klienternes sikkerhed i forhold til andre mennesker og træner dem i at nå deres mål og grundlæggende sige nej og bede om hjælp.

Den individuelle terapi

Den individuelle terapi arbejdes der med klientens individuelle problemer ud fra et prioriteret behandlingshierarki, hvor der adresseres de sværeste problemer først f.eks. selvmordstanker, alkohol- og opiatmisbrug, spiseforstyrrelser, misbrug og selvskade mm.  Terapeuten lærer klienten at integrere de ny-indlærte færdigheder i forhold til egne problemer gennem at udføre årsags- og sammenhængsanalyser, så der forebygges tilbagefald imellem sessionerne. Der vil arbejdes med validering af klientens svære situation og hårde kamp mod at falde tilbage i misbrug, spiseforstyrrelser, hash, selvskade og andre psykologiske undvigeformer.

Krisetelefon er udenfor åbningstiderne, og den skal hjælpe til at klienter til at undgå tilbagefald i svære situationer.

DAT er en effektiv behandling i forhold til dysfunktionel adfærd, fordi den fokuserer på klientens emotionelle regulering, og den styrker klientens evne til at identificere, acceptere og udholde disse følelser. Det medfører, at klienten får mindre undvigeadfærd og føler større sikkerhed i forhold til at bearbejde følelserne og arbejde sig ud af meget store psykiske problemer.

 

 

www.casper-aaen.com